Online terapi

Jeg tilbyder online terapi via Skype. Det fungerer bedst hvis vi starter med at mødes og derefter tager den over Skype. Forløbet kan dog være online hver gang eller skiftevis med konsultation i klinikken.

I online terapi benytter jeg præcis samme terapeutiske metode, som hvis du sad i klinikken.

Min erfaring er, at online terapi kan virke lige så godt som terapi i klinikken og nogle gange er det den eneste mulighed for terapi af forskellige geografiske årsager.

Online terapi kan være et godt alternativ hvis du er ude at rejse, udstationeret eller bor langt fra København.

Let og praktisk

Du kan naturligvis opholde dig et hvilket som helst sted i Verden – bare du har en rimelig internetforbindelse og en computer med webcam eller iPad/tablet. Jeg benytter som regel Skype, men der kan også være mulighed for at bruge Facetime.

Hvis du får en akut tid, kan du betale med Mobilepay, og vi kan så starte sessionen med det samme. Hvis du får en tid med lidt længere varsel, kan du også lave en bankoverførsel.

Sikkerhed

Skype og andre video-konferencer er krypteret hele vejen fra computer til computer. Det betyder, at f.eks din arbejdsgiver, dem du bor sammen med eller din internetudbyder, ikke vil kunne opsnappe vores samtale.

Betingelser for brug af Online terapi

  • Jeg har en stabil og hurtig internetforbindelse. Hvis din forbindelse går ned, eller der sker et eller andet teknisk uheld, kan vi fortsætte via telefon. Jeg ringer dig op.

  • En Online terapi session tager en time incl. den tid, det måtte tage at oprette kontakt og til uforudsete tekniske afbrydelser.

  • Jeg gemmer ikke samtalen på nogen måder og sletter dig som kontakt i Skype efter forløbet.

  • Alle samtaler om de er online eller ikke er omfattet af tavshedspligten – Du kan derfor have tillid til, at de oplysninger, du giver mig, ikke gives videre til andre.

Skriv og aftal en tid på Mail@cffe.dk