Vi kan alle opleve ting i livet, der ryster vores grundvold. Når vi oplever disse livsrystelser kan vi have brug for hjælp og støtte. Den individuelle terapi tager udgangspunkt i dine problemer og behov - det der er vigtigt for dig her og nu i din aktuelle livssituation.
Det der kan give dit liv mening - Det der kan få dig igennem disse rystelser.
Andre har søgt hjælp på baggrund af:
Jeg ligger i en svær skilsmisse
Vi har så mange konflikter i parforholdet
Jeg er arbejdsløs
Jeg oplever at være stresset og har søvnproblemer
Jeg føler mig deprimeret
Jeg lider af angst
Jeg har oplevet dødsfald i familien og har svært ved at tackle det.
Jeg har problemer med misbrug
Hvis du genkender en eller flere af disse så bestil en tid nu. Terapien kan give dig en mulighed for at komme videre med livet.
Den kan også give dig ny indsigt i dine ubevidste handlingsmønstre og hjælpe dig med bedre at forstå dig selv og dine reaktioner.
Jeg arbejder med samtaleterapi hvor vi koncentrerer os om de problemer og udfordringer, der fylder i dit liv lige nu. Det er dig der bestemmer hvad vi skal tale om.
Min opgave som fagperson er at møde dig som den du er og skabe et trygt og omsorgsfuldt rum for terapien. Min teoretiske baggrund og min erfaring, er din forsikring for, at terapien bevæger sig i den rigtige retning.
Alle terapiforløb hos mig tager udgangspunkt i dig, og det, du oplever og som optager dig i din hverdag lige nu. Fokus for terapien er hele tiden på, hvordan du er følelsesmæssig påvirket af situationer, relationer og stemninger.
Terapien forgår i det tempo, der passer dig. Det vil sige, at du fortæller om dét, du er klar til, når du er klar til det.
I terapien har jeg fokus på at identificere og afdække de problemer, der er væsentlige for dig, og sammenhængen mellem de problemer du oplever i din hverdag og din personlige historie, tidligere erfaringer og barndomsoplevelser.
Overvejer du, om individuel terapi er noget for dig? Så kontakt mig gerne til en uforpligtende forsamtale om, hvordan individuel terapi kan hjælpe dig. Søger du individuel terapi på Frederiksberg, så ligger min klinik ikke langt derfra.
Tøv derfor ikke med at rette henvendelse, hvis du gerne vil prøve individuel terapi i København eller på Frederiksberg. Kontakt mig på telefon 20 73 52 53 eller mail@cffe.dk. Du er også velkommen til at anvende kontaktformularen under fanen Kontakt.